Grevinde Danner
	Kongens stamtavle

Kong Frederik VII i admiralsuniform.

Frederik VII, eneste søn af Christian VIII og dronning Charlotte Frederikke, født den6 oktober 1808 på Amalienborg. Som kronprins blev han i 1834 regimentskommandør i Fredericia, og guvernør i Odense i 1839. I 1841 tog han sæde i statsrådet. Regenten døde den 15 november 1863 af ansigtsrosen på Glücksborg Slot. Frederik VII er gravsat i Roskilde Domkirke i Frederik V´s kapel. Kongen var den sidste mandlige efterkommer af Det oldenborgske Hus, som ved majestætens død med ialt 16 konger havde beklædt den danske trone i 415 år.

1 ÆGTESKAB

2 ÆGTESKAB
2 gang gift med Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg-Strelitz, født 10 januar 1821 i Neu Strelitz. Vielsen fandt sted 10 juni 1841 i Neu Strelitz. Prinsessen vendte hjem til Tyskland i 1844, idet hun ikke kunne acceptere kongens fortsatte forbindelse med Louise Rasmussen. Ægteskabet blev opløst den 30 september 1846. Caroline Charlotte døde den 1 juni 1876. Ingen børn.

3 ÆGTESKAB ( til venstre hånd)
3 gang gift med tidligere figurantinde (balletdanserinde) ved Det kgl. Teater, modelhandlerske Louise Christine Rasmussen.

 
På dødslejet havde Christian VIII rådet sin søn, Frederik VII, til at opgive enevælden til fordel for en fri forfatning. Frederik VII accepterede da også, efter et stærkt folkeligt pres, den nye regeringsform i marts 1848. At kongen accepterede enevældens fald beroede imidlertid i højere grad på hans manglende interesse for politiske problemer end på en egentlig positiv stillingtagen til demokratiet som regeringsform. I forbindelse med begivenhederne i 1848 opstod der oprør i Slesvig og Holsten, den såkaldte "Treårskrig" fra 1848-50. De tysksindede slesvig-holstenere ville givetvis være i stand til at nedkæmpe de danske styrker, hvis de havde fået tilstrækkelig støtte fra Tyskland. Det fik de imidlertid ikke, og de tabte derfor. I visse kredse i Danmark blev sejren fejlagtig tolket som en virkelig sejr, ikke blot over slesvig-holstenerne, men over hele Tyskland.. Denne fejlanalyse skulle få skæbnesvangre konsekvenser 14 år senere.
Grundloven blev underskrevet af kongen den 5 juni 1849 (for øvrigt på grevinde Danners 8-årige søns fødselsdag. Kammerherre Berling var sønnens far). Enevælden var forbi og Danmark blev nu et såkaldt konstitutionelt monarki. Majestætens sind var præget af, at han havde haft en splittet barndom. I realiteten havde han været moderløs siden 2 års alderen, da forældrene blev skilt. Kongen måtte gennem to mislykkede ægteskaber, før han endelig faldt til ro med grevinde Danner, som i høj grad (trods hoffets og aristokratiets fjendtlige indstilling) skabte kongen et hjem og en baggrund, der bidrog til at grundlovens giver fik tilnavnet "Frederik Folkekær". Han var jovial, men kunne også optræde med kongelig og national værdighed når det krævedes. Som antydet interesserede det dog ikke Frederik VII at regere. Han gik mere op i arkæologi og i hjemlig hygge på Jægerspris, sammen med grevinden. Tidens skandinaviske samlingsbestræbelser viede han dog nogen interesse. Der herskede dyb landesorg ved monarkens død i en stund, hvor kravet om løsning af det sønderjyske spørgsmål trængte sig på med voldsom kraft. Fra tysk side var man nu ikke længere indstillet på at acceptere en udsættelse at dette problem. Om nødvendigt var man uden tøven beredt til at lade våbnene afgøre sagen.